Airtox og Filmakademiet lancerer ny talentpris
Det kræver mod at skabe film og udfordre vores syn på verden. Airtox har altid troet på modet til at gå egne veje og udfordre det etablerede. Derfor hylder Airtox i samarbejde med Robert Prisen de talenter, der tør bryde grænser med den nye Fear Nothing Talentpris.
Prisen uddeles for første gang i 2025 til visionære talenter, der med store ambitioner, armbevægelser og autenticitet er med til at forme fremtiden for dansk film.
Fear Nothing Talentprisen by Airtox kan i år gå til alle, der er indstillet til Robert Prisen 2025 – fra manuskriptforfattere og instruktører til scenografer, klippere og lyddesignere. Der vil være op til 5 nominerede.
Med prisen følger et arbejdslegat på 25.000 kr. og en særlig statuette, som er udformet af billedkunstner Josephine Andredottir. Prisen uddeles af en jury, der er sammensat med hjælp fra de faglige forbund, som Filmakademiet samarbejder med.